Hvordan står det til med legekulturen i de danske hjem? For første gang er børns leg nu kortlagt hele vejen rundt. Fra de står op til de går i seng, ved vi nu, hvor, hvor meget, med hvem og hvordan der bliver leget.
I Levende Legekultur ved vi en masse om, hvordan legekulturen kan styrkes i skoler, daginstitutioner og SFO'er i landets kommuner. Men vi savnede viden om, hvordan legekulturen ser ud for børnene, når de kommer hjem.
For at få kortlagt legens kår i de danske hjem iværksatte vi derfor en landsdækkende og omfattende undersøgelse. I alt deltog tusind familier. Forældrene blev interviewet om deres opfattelse af deres børns leg og samtidig blev de spurgt ind til deres børns trivsel.
Det kom der en masse ny viden ud af som vi dykker ned i her. Blandt andet kan vi med tal, pege på det som vi har kunnet observere gennem indsatsen; Der hvor legekulturen trives, der trives børn.
Her på siden kan du dykke ned i rapportens resultater. Rapporten ligger også tilgængelig i sin fulde længde her.
Nedenfor deler vi de mest bemærkelsesværdige resultater, som uddybes af projektleder Frank Lambert, der til hverdag beskæftiger sig med legens dynamikker i samspil med voksne.
Der skal sættes tid af til at lege
Undersøgelsen viser, at på trods af, at der er både vilje og lyst blandt forældrene til at understøtte børnenes frie leg, så lader det sig sjældent gøre i praksis. Børns hverdag er fyldt op med lange skoledage, fritidsaktiviteter og weekender med fyldte kalendere.
Seks ud af ti går til noget i deres fritid, samtidig vurderer forældrene til halvdelen af danske børn at de har tid til at lege i hverdagen, men at den frie tid falder markant med alderen - de 10-12 årige topper i fritidsaktiviteter.
Find inspiration til sjove og lette familielege på vores Legekanal
Leg og trivsel hænger sammen
Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem leg og trivsel. I familier, hvor der leges meget, og hvor der leges frit, vurderer forældrene over en bred kam, at deres børn trives bedre end hos familier, hvor der leges mindre. 71 % af forældrene mener, at deres børn har et godt og aktivt legeliv.
Med alderen falder legeaktiviteten dog, og der er en stigning i bekymring for mistrivsel. Legens form har også betydning for trivsel, for eksempel ser det ud til at fysisk leg og leg med andre styrker trivsel mere end f.eks. leg med skærm. Den fysiske leg topper i indskolingsalderen og falder jo ældre barnet bliver, her stiger skærmlegen også.
Hvis legen skal styrkes, er skoler og pædagoger afgørende, mener forældrene. Desuden mener forældrene, at mindre skærm, mere tid uden planer og dedikeret legetid er det vigtigste for at skabe et mere levende legeliv i hverdagen.
Forældre bakker op om mere leg i skolen
Undersøgelsen viser, at der er bred opbakning hos de danske forældre til at lade leg få en markant rolle i folkeskolen. Leg skal løftes op på niveau med fag-fagene. For eksempel mener 93 % af forældrene at leg kan lære deres barn at tænke (anderledes) og 83 % er uenige i udsagnet; “Leg hjælper ikke mit barn til at lære faglige færdigheder som at tælle, regne, læse.”
Forældre er børns primære legekammerater
Undersøgelsen viser, at forældre i meget høj grad leger med deres børn. 91% af forældrene siger, de har det sjovt mens de leger med deres børn. De voksne er mest aktive i legen med barnet frem til skolealderen, hvor venner fra skolen tager over.
Seks ud af ti leger dagligt derhjemme, primært med forældre og søskende.
65% af forældrene mener, at de leger mere med deres børn, end deres egne forældre gjorde med dem.
Legen er en vigtig samværsform frem til barnet er 10 år. Under halvdelen af teenage forældrene leger med deres børn i løbet af en uge.
Den typiske legetype mellem forældre og børn er spil, fysiske lege som dans og fodbold og det stille kreative. Sjældent er det fantasileg og vilde lege.
Læs også DRs artikel på baggrund af vores undersøgelse: Børn leger mindre og trives dårligere
Børn leger ikke med andre børn i nabolaget
Undersøgelsen viser, at børn fra nærmiljøet fylder meget lidt i danske børns hverdag. Samtidig viser undersøgelsen, at hjemmet ikke (længere) bliver brugt til sociale fysiske lege med andre børn.
Der leges primært med søskende, forældre og klassekammerater og børneflokken med mange aldre er nærmest forsvundet. Det samme er legen uden voksenopsyn, som forældrene selv husker de havde en del af. Fire ud af ti børn leger kun månedligt eller sjældnere med andre derhjemme.
I Levende Legekultur er vi specialister i leg. Vi arbejder med leg blandt børn og voksne hver eneste dag. Den viden vil vi gerne dele. Derfor er vi også tilgængelig for spørgsmål og dialog omkring projektet og undersøgelsens resultater.
Tak for din interesse for vores arbejde med at udbrede legekulturen i Danmark.
Se også Berlingske Tidendes formidling af undersøgelsen her og her med legeforsker Ditte Winther-Lindqvist, der gennem alle årene har været tilknyttet forkser på projektet.
Eller lyt til Genstart der behandler emnet i afsnittet Legesyge.
Er du nysgerrig på at læse mere om vores arbejde så læs mere om indsatsen her.
