Første halvår i Levende Legekultur er gået, og vi har gennemført kursusdage og aktiviteter på alle samarbejdsinstitutioner og -skoler i Esbjerg og Helsingør Kommuner. De mange gode reaktioner på og efter kurserne har givet os anledning til at reflektere over tre vigtige pointer i relation til arbejdet med legekultur.
Det behøver ikke være avanceret
I den praktiske del af kurserne har vi brugt en del tid på helt simple løbelege. Med børnehavebørnene har vi fx løbet stærkt som racerbiler, andre gange har vi leget at vi skulle stikke af fra en bølge der var lige i hælene på os. Med skolebørnene har vi leget fangelege hvor man kunne blive forvandlet til alt fra ulve til toiletter. Man kan sige at det kun er fantasien der sætter grænser for hvor mange måder man kan komme i gang med en løbeleg, men heldigvis behøves der ikke engang stor fantasi – for det ER bare sjovt at løbe. Og det er en lettelse at opdage at man ikke behøver at opfinde den dybe legetallerken for at kunne sætte gang i god leg. Man kan nemt komme til at tænke at legen helst skal være både original, udfordrende og indeholde et tydeligt fagligt og/eller socialt læringsudbytte, men heldigvis er hverken originalitet eller læringsmål nødvendige, når vi skal lege. Tværtimod, så fungerer legene tit bedre hvis man starter med en helt simpel leg, som ikke har for mange ”bagtanker”. Så tag den med ro, skru ned for forventningerne – så længe legen er sjov, er den lige som den skal være.
Glem læringen – den kommer af sig selv
Man kan naturligvis tænke en masse læringsmål ind i leg, både i skole og institution – men vi er glade for at I også tør at lade være. Vi har heldigvis oplevet at mange af jer reagerer positivt på vores opfordring til at lægge læringsperspektivet væk for en stund og i stedet bare lege for legens egen skyld. Det er nemlig godt, både for glæden og faktisk også for læringen.
Faren ved at fastlægge bestemte læringsmål på forhånd er nemlig, at vi risikerer at blive blinde for al den læring som findes i legen helt af sig selv. Vi kommer som voksne nemt til at korrigere børn som leger “forkert”. Et godt eksempel er, når et barn løber “uden for området” i en fangeleg. Man kan vælge at kalde dem tilbage, men som mange af jer har erfaret, er det ofte bedre at lade dem opdage selv, at det egentlig ikke er særligt spændende at være uden for området. Derfor vender de oftest tilbage til fælleslegen helt af sig selv, men nu med en ny, erfaret erkendelse af, hvorfor det er bedst at holde sig inden for området. Man behøver derfor slet ikke putte læring ind i leg – den er der allerede.
Den glædesfyldte tilgang til leg
At lege for legens egen skyld er også enormt vigtigt for den glædesfyldte oplevelse. Når man som voksen tør give slip på idéen om at legen skal være på en bestemt måde, er det sjovere for både børn og voksne. Vi fornemmer at mange af jer har været glade for at blive mindet om dette: at leg kan (og bør) være glædesfyldt.
Mange af jer har selv forbundet prikkerne og har set, at glæden og læringen i legen blot er to sider af samme sag. Derfor behøver man ikke korrigere de små som man har sat i gang med at kaste bold, selv om de fx vælger at trille til hinanden i stedet, så længe de har det sjovt. For når de har udforsket det ene, vil de selv blive nysgerrige på noget nyt – muligvis at kaste. Det samme gælder for de større fælleslege med skolebørnene: De simple lege er kun sjove, så længe de stadig er udfordrende, så når børnene mestrer legen, får de lyst til mere udfordring. De simple lege danner derfor grundlag for mere avancerede lege, både kropsligt og socialt. Og jo mere man leger, desto mere erfaring får man – desto mere lærer man. Derfor er det smart, at det er sjovt at lege, også fra et læringsperspektiv – for hvis det er sjovt, så har man lyst til at lege igen i morgen…
