Covid-19-genåbning, april 2020
Kursus i leg og aktivitet facilitering for nye vikarer/medhjælpere
Gerlev Idrætshøjskole og Center for Leg & Bevægelse tilbyder et kursus i leg og aktivitet facilitering for kommende vikarer/pædagogmedhjælpere der ansættes i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud. Formålet med kurset er at deltagerne bliver klædt på til at kunne igangsætte gode og meningsfyldte aktiviteter, der passer til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for genåbningsforløbet.
På kurset vil deltagerne få:
- Et stort repertoire af aldersrelevante lege og aktiviteter som passer til Sundhedsstyrelsens retningslinjer
- Viden om og konkret erfaring med hvordan man faciliterer legende aktiviteter så det er sjovt og let forståeligt for børn
- En metode til selv at udvikle flere aktiviteter og tilpasse dem til fx aldersgruppe, gruppestørrelse, hensyn til fysisk afstand m.m.
- Indsigt i legens pædagogiske kvaliteter, særligt i forhold til legens vigtige rolle i udviklingen af fællesskaber og empati.
Fordi kursus aktiviteterne er skræddersyet efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, vil deltagerne efter endt kursus have et stort katalog af aktiviteter som kan bruges direkte i den pædagogiske hverdag i skolerne/institutionerne under genåbningen i forlængelse af COVID-19 krisen. De vil derfor bringe værdifulde værktøjer ind i personalegruppen, så de både er i stand til selv at igangsætte aktiviteter, og desuden inspirere deres kommende kollegaer i udviklingen af aktiviteter der passer til de nuværende omstændigheder.
Varighed: Kurset afvikles over to kursusdage á 5½ timer som udgangspunkt fra 09-14.30
Antal: Op til 10 deltagere per instruktør
Pris: kr. 5.000 (+ transport hvis kurset afholdes andre steder end på Gerlev)
Sted: Kurset afvikles på Gerlev Idrætshøjskole eller i tilsvarende egnede lokaler/udeområder lokalt i andre samarbejdskommuner.
For yderligere info kontakt:
Frank Ytting Lambert
frank@gerlev.dk
+45 54 58 61 71