Svingfigur

Svingfigur
Svingfigur er en gammel klassiker helt tilbage fra dengang oldemor var dreng. Den starter med at én får en svingtur: man tager fat med krydsede hænder og vælger om man vil male “salt” eller “peber”. Salt er en lille svingtur, og peber er svingtur med krudt i! Det er faktisk ret sjovt i sig selv, så det kan I jo starte med at prøve et par gange.

Fra svingtur til svingfigur
Når hænderne slippes, snurrer man færdig, og så skal man forsøge at stå helt stille i den position som man lander i: så er man blevet til en “svingfigur”. Den der har givet svingturen, kan nu hviske til svingfiguren hvad den forestiller. Når man så trykker svingfiguren på næsen, bevæger den sig som det den forestiller, og så skal de andre forsøge at gætte hvilken slags svingfigur man er. Når figuren er gættet, får den næste en svingtur: “Skal det være med salt eller peber?”

“Kom og køb en svingfigur!”
Man kan også lege købmand med svingfigurerne; købmanden laver alle sine svingfigurer med enten salt eller peber, og hvisker til dem hvad de forestiller. Herefter kommer der en kunde i butikken, som gerne vil “købe” figurerne – når kunden har gættet en figur, er den købt, og de købte figurer kan nu hjælpe med at gætte resten.

Kulturarv af den sjoveste slags
Det er nok ikke mange børn nu om dage der har prøvet at lege svingfigur, men for mange voksne, og især de ældste af slagsen, er denne leg fyldt med glade barndomsminder. Det gode er, at svingture og fantasileg er præcis lige så sjovt nu, som det var for 100 år siden. Og det knytter os tættere sammen som mennesker at dele legeoplevelser, både her og nu og på tværs af generationer – “tænk engang at farmor også engang har leget svingfigur!”

LEVENDE LEGEKULTUR


Gerlev Idrætshøjskole
Projektleder
Rasmus E. Casper
(+45) 5857 0931
info@legeskibet.dk

LAURITZEN FONDEN


Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
(+45) 3396 8425
lf@lauritzenfonden.com

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE


Center for leg & bevægelse
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse
(+45) 5858 4065
gerlev@gerlev.dk

TILMELD NYHEDSBREV


LEVENDE LEGEKULTUR


Gerlev Idrætshøjskole
Projektleder
Rasmus E. Casper
(+45) 5857 0931
info@legeskibet.dk

LAURITZEN FONDEN


Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
(+45) 3396 8425
lf@lauritzenfonden.com

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE


Center for leg & bevægelse
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse
(+45) 5858 4065
gerlev@gerlev.dk

TILMELD NYHEDSBREV


Scroll til toppen