Leg er en vigtig del af livet, for børn såvel som for voksne. Desværre har legen ikke samme selvfølgelige plads i vores samfund som tidligere. En stor del af tidligere tiders legekultur er gået i glemmebogen, og i dag står mange børn (og voksne) med et ganske sparsomt kendskab til lege, simpelthen fordi de aldrig er stødt på dem. Det er et stort tab; for legen er med til at gøre tilværelsen meningsfuld, og samtidig udvikler den os som mennesker.
De følgende fem kvaliteter ved leg uddyber hvorfor vi mener at det er vigtigt at gøre en indsats for at styrke legekulturen:
Leg gør os glade
Der er mange gode grunde til at lege, men for den der leger, er én kvalitet ved legen den altoverskyggende vigtigste: nemlig at det er sjovt. Glæden er en iboende kvalitet ved leg, fordi legen ikke er drevet af ydre mål; når vi leger, er vi først og fremmest motiveret af legen i sig selv, uden tanke på hvad den måtte føre med sig. Oplevelsen af at lege er derfor fri fra følelsen af at skulle udrette, præstere eller lære noget bestemt – processen er det vigtigste, og resultatet er underordnet. Oplevelsen af at lege er derfor ubekymret og glædesfyldt, fordi vi blot leger af den simple grund at det er sjovere end at lade være.
Denne glædesdrevne tilgang til aktiviteter kultiverer også glæden ved at lære, fordi leg er naturlig lærelyst, hvor læringen er drevet af nysgerrig udforskning af den verden der omgiver os. Samtidig er legen en ramme for positive sociale interaktioner, og den skaber en stærk samhørighedfølelse mellem mennesker. Legen er derfor en vigtig del af en meningsfyldt tilværelse.
Leg er social dannelse
Når vi leger sammen bliver vi klogere på både os selv og hinanden. I social leg er man nemlig tvunget til at skærpe sin opmærksomhed på de andre deltageres oplevelse, netop fordi legen kun kan fortsætte hvis den er sjov for dem der leger. Hvis ikke det er sjovt, går legen i stykker – og derfor lærer man hurtigt at det der sjovest for de andre, også oftest er det der er sjovest for en selv. Legeerfaring giver således også erfaring i at aflæse andre menneskers følelser, og ikke mindst at beherske sine egne, for at kunne opnå det fælles ønske om at legen skal fortsætte – og fortsætte med at være sjov.
Legens procesmotiverede udgangspunkt skaber derfor en ramme for positive sociale interaktioner, helt uden at man tænker over det.
Leg er kropslig dannelse
Kroppen er vores adgang til verden, og igennem leg har vi mulighed for at udforske vores krop og dens udfoldelsesmuligheder i en glædesfyldt kontekst, som er fri for bekymringer om æstetik og præstation. Når målet med at bevæge sig er underordnet, tør vi afprøve nye ting med vores kroppe, fordi det at bevæge sig ikke skal bruges til andet end at have det sjovt. Derfor medfører leg en kropslig dannelse som giver selvsikkerhed og bevægelseserfaring, og dette skaber fundamentet for en livslang glæde ved kropslig udfoldelse.
Legekultur er kulturarv
Legekulturen binder os sammen som samfund, fordi det fælles kendskab til lege også forankrer vores kulturelle fællesskab, nøjagtig som vores fælles kulturarv af fx sange og litteratur gør. Det skaber et fælles forståelsesfundament både i mødet mellem mennesker og i et historisk perspektiv, fordi de lege man leger med sine venner er de samme som ens bedsteforældre – og mange før dem – også legede. Legen kan vi derfor dele med hinanden på tværs af alder, køn, etnicitet og politiske ståsteder – og det skaber fælles forståelse.
Leg skaber vi sammen
De lege som vi kender og leger, er ikke en fast størrelse som altid leges på samme måde; de varierer i forhold til hvor der leges, hvem der leger med og hvilke nye idéer der opstår undervejs i legen. I en levende legekultur ejes legene af dem der leger, og legekulturen udvikler sig derfor i en kontinuerlig, kreativ fælles proces. Derved er en levende legekultur altid under forandring, fordi legens deltagere ikke kun er en del af en eksisterende legekultur – de er også aktivt medskabere af den.
Derfor er legekulturen også enormt inkluderende – den byder nye deltagere velkomne med alt hvad de har at bidrage med, fordi legene ikke har nogen fast, bevaringsværdig form – de kulturelle lege er blot et fælles erfaringsgrundlag til at skabe nye oplevelser mellem mennesker.
Kan børn ikke lege selv?
Jo – på mange måder leger børn heldigvis helt af sig selv. Men det er svært at have god leg, hvis man skal opfinde alt helt fra bunden. Heldigvis er processen med at finde på sjov leg foregået siden tidernes morgen, og de sjoveste lege er altid blevet givet videre fra generation til generation, fordi leg har været en naturlig del af hverdagen. Sådan er der opstået en rig legekultur som er udviklet af mennesker over hundredevis af år: utallige fangelege, gemmelege, kamplege, gættelege osv. Det er vigtigt at denne legekultur lever videre, fordi den giver børn og voksne et stort repertoire af leg som allerede er velafprøvet og velfungerende. Med et rigt legekendskab i baggagen er det nemt at komme i gang med at lege – og derfor er det også et vigtigt afsæt til fortsat eksperimenteren og afprøvning af ny leg.
Legekulturen er under pres
I dag er den levende legekultur dog udfordret af den måde vores samfund har udviklet sig på. Børns mulighed for leg kompliceres af nutidens hverdagsstruktur med lange dage i institutioner og heldagsskoler, hvor børnenes tid i høj grad organiseres af voksne. Den aldersopdelte hverdag betyder også at børn primært omgås med jævnaldrende, hvilket gør det vanskeligt for legekulturen at blive overleveret dynamisk fra ældre til yngre børn.
Det betyder at legekulturen går i stå fordi der ikke er nogen til at give den videre – og børnene er dermed overladt til sig selv i forhold til at “opfinde” sjov og velfungerende leg. Det kan børn godt, men god leg tager tid. For det tager tid at afprøve nye idéer, forkaste det som ikke var sjovt og holde fast i det som fungerer.
Det har dog aldrig været nødvendigt at opfinde fra bunden – for med en kulturarv af lege i baggagen, har man allerede et stærkt udgangspunkt for at indgå i velfungerende leg med andre, hvor man i fællesskab kan ændre, omforme og skabe ny leg. Derfor er det vigtigt at flere voksne engererer sig i at give legekulturen videre til børn.
Det vil mange voksne heldigvis gerne; men selv om mange voksne forstår vigtigheden af leg, er der desværre også mange der føler sig på dybt vand når de skal igangsætte og understøtte børns leg, fordi de også selv har et begrænset kendskab til lege. Dertil kommer at de stigende forventninger til børns faglige læring ofte betyder at velmenende voksne prioriterer den målorienterede læring i skoler og institutioner frem for den frie og lystmotiverede leg – og det er en skam. Leg er en nemlig naturlig og glædesfyldt måde at lære om den verden der omgiver os, ikke mindst i relationen til andre mennesker.
Vi må tage leg alvorligt
Derfor er det vigtigt at vi som samfund minder os selv om at leg er vigtigt. Vi må i første omgang gøre en indsats for at voksne forbilleder får større viden og konkret erfaring med leg, så de føler sig trygge i at igangsætte og understøtte børns leg. Derudover må vi sørge for at skabe strukturelle rammer, der sikrer at mennesker i alle aldre har tid til leg. På den måde kan vi give legekulturen en genopblomstring, så vi får en levende legekultur som ejes, skabes og forandres af de mennesker som leger.
