Familielege

Levende Legekultur styrker legekulturen i hele Danmark – også hjemme i stuen eller udenfor på græsplænen!
Her på siden kommer der løbende inspiration til alverdens lege og gode ideer til, hvordan det kan blive rigtig sjovt at lege sammen som familie.

Der kommer legeudfordringer og inspiration til hvordan I kan kaste med støvler, klaske hænder, fange dragens hale, nappe grydelåg eller narre hinanden med en bold!

For nogen er det oplagt at konkurrere i legene, men husk, at det vigtigste er at have det sjovt sammen! Så længe det er sjovt, er legen lige som den skal være. Legene er jeres egne – I bestemmer selv reglerne.

God fornøjelse 🙂

Vende pandekager

At vende pandekager er den perfekte ramme for at lege tumlelege med sine børn. Tumlelege er gode, fordi man bare skal være mindst to, og fordi man kan gøre det hvor som helst: på græsplænen, på stuegulvet, eller sågar i dobbeltsengen.

LÆS MERE

Støvlekast

En gammel klassiker, som er mindst lige så sjov at være tilskuer til som at være deltager i! Læg jer på maven over en bænk eller stol, og hold en gammel støvle eller sko fast ved at klemme om den med hælene – hvor langt kan I kaste støvlen hen foran jer?

LÆS MERE

Føde en bjørn

I denne lille kampleg lægger to sig med maverne mod hinanden og hovedet hver sin vej, mens en tredje ligger på tværs mellem de to. Den der er i midten, skal nu forsøge at kæmpe sig fri fra grebet, mens de to andre holder godt fast om hinandens ben.

LÆS MERE

Rødt Lys, Stop!

I denne leg er det spændingen ved at vove sig tæt på det farlige, som gør den helt vildt sjov. Hele familien stiller sig sammen, på nær én, som stiller sig i den anden ende af haven eller stuen og vender ryggen til de andre.

LÆS MERE

Nappe Grydelåg!

En hyggelig leg, som kan leges på stuegulvet, og som derfor er perfekt til de dage hvor vejret ikke inviterer til udendørsleg. Man sætter sig i en rundkreds på gulvet, og én går ind i midten for at snurre en skiveformet genstand – f.eks. et grydelåg.

LÆS MERE

 

Dragehaletagfat!

Mange drager bliver både dumme og grådige når de er sultne – og det gælder også for denne drage, der er så sulten at den forsøger at spise sin egen hale! Dragen bliver til ved at familien stiller sig op på en række…

LÆS MERE

Markus & Lukas!

En spændingsfyldt og lynhurtig gemmeleg, som kan leges omkring stue- eller havebordet. ”Markus” og ”Lukas” får bind for øjnene. Så kalder de på hinanden:
”Markus?” ”Lukaaas!”

LÆS MERE

Gå til island efter sild

En sjov legeudfordring, som kan leges i haven eller indenfor, og hvor man kun behøver et par store træklodser, f.eks. fra et kongespil. Alternativt kan man bruge nogle uåbnede konservesdåser eller andet…

LÆS MERE

 

Narrebold!

En sjov lille reaktionsleg, som kan leges hvor som helst. Alle stiller sig op på en række med hænderne på ryggen, på nær én, som stiller sig foran de andre med en ærtepose, stikbold eller lignende.

LÆS MERE

Klaske hænder

En sjov reaktionsleg, som kun behøver to deltagere, men som også sagtens kan leges med hele familien. Man stiller sig to og to over for hinanden på alle fire – man må kun røre jorden med hænder og fødder.

LÆS MERE

Trekantstagfat

En hurtig og energisk fangeleg, hvor man kun behøver fire deltagere. Tre af deltagerne tager hinanden i hænderne og danner en trekant, og den fjerde stiller sig uden for kredsen og er fanger.

LÆS MERE

 

Svingfigur

Svingfigur er en gammel klassiker helt tilbage fra dengang oldemor var dreng. Den starter med at én får en svingtur: man tager fat med krydsede hænder og vælger om man vil male “salt” eller “peber”.

LÆS MERE

Blindebuk i Kreds

Én får bind for øjnene, og de andre tager hinanden i hænderne i en kreds rundt om. Nu skal blindebukken forsøge at få fat på én i kredsen – hvis det lykkes, og man kan gætte hvem det er man har fat i, vinder man et knus og bytter plads.

LÆS MERE

LEVENDE LEGEKULTUR


Gerlev Idrætshøjskole
Projektleder
Rasmus E. Casper
(+45) 5857 0931
info@levendelegekultur.dk

LAURITZEN FONDEN


Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
(+45) 3396 8425
lf@lauritzenfonden.com

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE


Center for leg & bevægelse
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse
(+45) 5858 4065
gerlev@gerlev.dk

TILMELD NYHEDSBREV


LEVENDE LEGEKULTUR


Gerlev Idrætshøjskole
Projektleder
Rasmus E. Casper
(+45) 5857 0931
info@legeskibet.dk

LAURITZEN FONDEN


Tranegårdsvej 20
2900 Hellerup
(+45) 3396 8425
lf@lauritzenfonden.com

GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE


Center for leg & bevægelse
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse
(+45) 5858 4065
gerlev@gerlev.dk

TILMELD NYHEDSBREV


Scroll til toppen