Er barndommens gade, med trave og skemalagte børneliv, rykket ind på institutionerne? Og hvis de er, hvordan kan vi skabe rammerne for et frit og fantasifyldt legeliv for børn på institutionerne?
Levende Legekultur havde fornøjelsen af at afholde workshoppen "Leg i Praksis" på DPUs småbørnskonference.
På workshoppen afprøvede vi forskellige lege og reflekterede over, hvordan leg kan initieres og styrkes på forskellige måder, tilpasset forskellige aldersgrupper og miljøer i dagtilbud. Målet var at fremme legemodige voksne, for det er dem der går forrest i at skabe en levende legekultur for børn på institutioner og dagtilbud.
Ditte Winther-Lindqvists oplæg på konferencen præsenterede vigtige resultater fra hendes forskning med Levende Legekultur. Hun fremhævede, at fantasi og forestillingsevne er noget der skal udvikles og læres, og at dette sker bedst gennem leg. Børn mellem 1-5 år skal have tid og mulighed for at øve deres fantasi og forestillingsevne. Men i vores moderne samfund, hvor børns liv ofte er skemalagte og tæt pakkede, bliver det en stigende udfordring at finde fritid uden planer.
Et andet centralt emne på konferencen var den vilde og risikofyldte leg, som ofte trænges tilbage på grund af voksnes opsyn og forsigtighedskultur. Når børn sjældent leger uden voksenindblanding, mister de muligheden for at udforske og udvikle sig gennem risikofyldte lege. Det er nødvendigt at skabe en kultur, hvor børn kan lege frit og tage chancer under trygge rammer, hvilket kræver, at voksne tør give slip og lade børnene udfolde sig.
Legemod for voksne kan blandt andet hjælpes på vej ved, at ledelsen bakker op om leg som en central del af institutionens kultur. Ditte Winther-Lindqvist pointerede, at leg er noget, der skal øves, og hvis man som voksen ikke bryder sig om at lege, har man måske ikke fundet den leg, der passer til en selv.
Kultur er noget, vi har og skaber sammen, og derfor er det også noget, vi kan ændre sammen. Netop derfor er det så vigtigt, at voksne overtager og skaber en levende legekultur i institutionerne, som på mange måder er blevet barndommens gade.
Det er vores oplevelse at konferencen som helhed har givet værdifulde redskaber og indsigter til, hvordan institutionslivet ser ud for børn i dag, og hvordan leg kan integreres og styrkes i børns institutionsliv.
Tak til alle deltagerne og de inspirerende oplægsholdere, herunder Ditte Winther-Lindqvist, lektor Lars Holm, postdoc Marie Kolmos og professor Eva Gulløv, for værdifulde indsigter.
