Artikel i Berlingske: En udvikling i børneopdragelsen har taget overhånd: »Det har afgørende betydning for børns liv«

august 7, 2023

Børns måde at lege på har forandret sig markant.

Børn i dag tilbringer mindre tid fysisk sammen, bruger mindre tid i naturen og får sjældent lov til at lege, uden at voksne holder øje.

Det medfører, at den frie, risikofyldte leg, der foregår udendørs, forsvinder – og at færre børn dermed får mulighed for at kravle højt op i træer eller udforske steder, hvor de kan risikere at blive væk.

"I den travle verden, vi lever i, er mange børn og voksnes dage nøje skemalagt. Familier lever struktureret, og derfor bliver fritidsaktiviteter og legeaftaler planlagt i god tid. Det er også fint, men det giver mindre plads til den spontane leg."

Sådan udtaler Frank Lambert i Berlingske Tidende, der griber fat om roden på legekulturen og ser på konsekvensen af den forsigtighedskultur de fleste børn opvokser med i dag.

At børn bruger mindre tid på at lege og hænge ud fysisk, skyldes, at børn i højere grad mødes i digitale lege og fællesskaber. Tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE viser, at børn har mindre legetid, hvor de er fysisk sammen – særligt blandt de 11-årige drenge. I 2009 var næsten tre fjerdedele af alle 11-årige drenge fysisk sammen med venner flere gange om ugen. I 2021 var det under halvdelen.

"Vi hører, at børnene begynder at tage tidligere hjem fra institutionerne for at sætte sig ind på værelset bag en skærm. Vi hører, at de allerede i 5-6 klasse hellere vil hjem og kommunikere med vennerne på telefonen end at blive og hænge ud sammen."

Frank Lambert påpeger, at der også kan være god leg i den digitale verden – men at han mærker at balancen er tippet over, når han er ude og undervise i fysiske fælleslege på skoler.

Ifølge ham er der behov for, at forældrene tager mere aktiv styring på børnenes skærmtid, blandt andet fordi det kan få konsekvenser for deres motoriske udvikling.

Læs hele artiklen via link nedenfor (OBS! for abonnenter af Berlingske)

https://www.berlingske.dk/samfund/en-udvikling-i-boerneopdragelsen-har-taget-overhaand-det-har-afgoerende

phone-handsetmagnifier linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram